Irma & Reinh. van Hauen

VORES MANGEÅRIGE SAMARBEJDE

Irma og Reinh. van Hauens historie går lang tid tilbage til sidst i halvtredserne. Dengang producerede Reinh. van Hauen i gennemsnit 20.000 brød om dagen. Vi solgte Hjemmebagt franskbrød, Husholdningsbrød og skiveskåret franskbrød, Fiberbrød etc.

I 2010 genoptog vi samarbejdet med Irma og lagde ud med vores Kransekage til Nytår, som blev solgt i alle Irmabutikker. Den store salgssucces gjorde, at vi den 31 marts 2011, lancerede to surdejsbrød, hhv. van Hauen brød og RvH brød. Sortimentet blev derefter udvidet med 2 rugbrødsvarianter, et flute samt kager i de efterfølgende år.

I starten af maj 2015  blev der lanceret et friskbrødskoncept i 30 Irmabutikker, hvor vi tilbyder 15 forskellige friskbagte brød, med fokus på økologi og de gode råvarer. Alt sammen i tråd med Irmas og Reinh. van Hauens vision omkring historie, økologi, kvalitet, madspild og de gode råvarer.

​IRMA & REINH. VAN HAUEN 2018

I år har vi i samarbejde med Irma udrullet et helt nyt friskbrødskoncept i ​Irmas butikker, med økologisk løssalg.

​Det vil sige, at man her i løbet af foråret vil kan få friskbagt økologisk brød, boller og wienerbrød i en selvbetjeningsløsning i størstedelen af Irmas butikker.

IRMA RØDOVRE

Irma Rødovre åbner som noget nyt en deli-afdeling med tilhørende bager.
Heri kan man få vores brød, boller, wienerbrød – og kager samt få frisksmurte sandwiches og salater to-go.

Deli’en åbner torsdag d. 5. juli – velbekomme!